Midtskibs i filmstoppet – herfra er der, kunne man trøstende sige, kortere vej hjem, end der er tilbage. Jeg har ingen anelse om, hvad jeg mener med det. Men i al fald: I dag var en forholdsvis god filmkigningsdag. Jeg blev færdig med den spanske varulvefilm “Werewolf Shadow” – det ville nok være uplausibelt at kalde den god, men der var nogle udmærkede scener med leende vampyrer i slowmotion – og fik set sidste afsnit på “Buck Rogers” disc 2, “The Return of the Fighting 69th”. Hvori moralen var, at man aldrig kan blive for gammel til at flyve et bombefly. Det er nok bedst, at man ikke tænker dén efter i sømmene. Derudover: I sommers købte jeg på et kræmmermarked en DVD med tre afsnit af “Dempsey and Makepeace”, en kriminalserie fra 80′erne, som er blandt mine tidligste tv-erindringer. Fra en dansk satireserie husker jeg også stadig levende en parodi på D&M, hvor Kirsten Lehfeldt springer ud af en politibil og råber “frys” til Peter Schrøder i læderjakke, der skutter sig og svarer “det gør jeg sgu da også”. Jeps, også dengang var dansk satire i top. Serien, altså D&M, var spændende – og den holdt overraskende godt ved gensyn. Den er professionelt lavet, selvom temaet…
… vel ikke just signalerer dramatisk tyngde. Men strengt taget kunne serien for min skyld være det rene pap, for den primære grund til, at jeg så den, var hende her:
Glynis Barber. Som jeg udover D&M kun kender fra en engelsk gyserfilm ved navn “Terror”. Jeg har muligvis skrevet det før, men jeg vil da gerne gentage, at hun – for mit vedkommende – vistnok var den første, der fik tiøren til at falde. Så at sige. Her er en officiel hjemmeside. Og her er en uofficiel. Og her er hun på Facebook. Hvor jeg netop er blevet fan af hende.
Jeg fik også lige tjekket de første 5 minutter af min DVD med “Slave Girls from Beyond Infinity“, en af de helt store produktioner indenfor slavepige-sci-fi-genren. Og her skal jeg gerne indrømme, at det gav et lille stik i mig efter at browse igennem amazons “under £1″-sektion.
Skrevet af larsgorzelak 
