I går faldt lynlåsen af min taske – den, jeg bruger til at medbringe papirer til og fra arbejde – og i panik gik jeg derefter ud og købte en vægt. Det er mit første personligt ejede eksemplar af slagsen. Sagen er, at jeg har ladet mig overtale til i september at deltage i en skridttællingskonkurrence på museet (og til at lave spørgeskemaundersøgelse for vores Trivsels- og Velfærdsgruppe), og på skridttællingsaggregatet skal man indtaste sin skridtlængde og sin vægt, før det vil være med til at tælle. Jeg har ikke – vil jeg tro – vejet mig selv i de sidste 10 år.
Speedway i lørdags var, set med danske øjne og resultatmæssigt, en lidt blandet fornøjelse. Men det blev kørt, skal vi huske på, på både galdesten og kvæstet skulder. Men jeg håber, min bror så det, for for en gangs skyld var der fokus på pit-sildene, der endda opførte et lille performance-stykke.
Skrevet af larsgorzelak