Bel Ami

Jeg har anmeldt Another World Entertainments nye udgivelse af “Bel Ami” for film-sitet uncut.dk.

Pornografi, idealer, Black Adder

P1 Debat bragte i dag en udsendelse med titlen “Ødelægger porno de unges selvbillede?”, som – hvis man har lyst – kan høres her. Pornografi er et emne, P1 Debats redaktion jævnligt tager op – om ikke andet så fordi det giver dem mulighed for at krydre hjemmesiden med et frækt foto – men jeg er for længst holdt op med at lytte til den type debatudsendelse. For ærligt talt, jeg orker det ikke. Og jeg har derfor heller ikke hørt dagens program.

Men fra beskrivelsen på P1’s hjemmeside forstår jeg, at baggrunden for debatten er en rundringning, som har vist, at mange unge ville foretrække at gå rundt med en anden krop, herunder også med andre kønsorganer end dem, de har. Jette Hansen, en ”feminist”, konstaterer kvikt på aftrækkeren, at unge er ”storforbrugere af porno”. Lad os lige ridse op: De unge er kede af deres krop, de unge ser porno – and you can draw your own conclusions. ”Black Adder” er en serie, man kan blive klog af, således også I denne forbindelse:

Percy: “Look, look, I just can’t take the pressure of all these omens anymore!”
Edmund: “Percy…”
Percy: “No, no, really, I’m serious! Only this morning in the courtyard I saw a horse with two heads and two bodies!”
Edmund: “Two horses standing next to each other?”
Percy: “Yes, I suppose it could have been.”

Pornografi, om man kan lide den eller ej, er en del af kulturen. Hvilket skal forstås bogstaveligt: den er en del af kulturen – en møtrik, ikke sand i maskinen. Uanset hvor svært det kan være for nogle mennesker at forstå, så er den for andre mennesker en drivkraft. Black Adder igen:

“A man may fight for many things: his country, his principles, his friends, the glistening tear on the cheek of a golden child… personally, I’d mud wrestle my own mother for a wad of cash, an amusing clock and a sack of French porn!”

Men den er ikke virkelighed. Og hvis man – som en slags socialt eksperiment – forestiller sig en og anden, der ville forsøge at udleve pornografiens univers, ville vedkommende ret hurtigt komme til kort. Den søde kassedame i Føtex opfører sig ligesom bare anderledes end Jenna Jameson.

Kunne det tænkes, at ikke kun unge, men også en del ældre ville foretrække en anden krop? Måske endda ikke kun storforbrugere af porno? Folk har aldrig tidligere i historien været så krops- og livsstilsbevidste – og dermed også så bevidste om idealafvigelser – som de er nu. Af den simple grund, at mediepåvirkningen aldrig tidligere har været så massiv. Hver eneste dag, når jeg tænder for min radio eller mit tv, mødes jeg af velmenende sundheds- og kosteksperter, som gerne vil have mig til at forstå, at mit BMI og min livsstil er afgørende for, om jeg bliver et lykkeligt menneske. Jeg kan umuligt være glad, medmindre jeg spiser spelt eller bruger al min fritid på at gå stavgang.

Når de er færdige – som om de nogensinde blev det – tager lige så velmenende politikere over for at overbevise mig om, at jeg også skal have de rigtige værdier, for ellers er jeg en dårlig samfundsborger og udansk. I primetime sendes en række afsindigt stiliserede underholdningsshows, hvor forbløffende nok ingen af deltagerne ligner Lis & Per fra inde ved siden af, men til gengæld til forveksling ligner noget fra netop pornofilm – hvilket ikke forhindrer dem i at blive dybt krænkede, hvis nogen skulle formaste sig til at gøre dem opmærksom på, at de gør én våd.

Alle disse beskæftigelser udgør langt væsentligere fælles referencepunkter end pornografien. Fælles for dem er også, at de alle – i modsætning til pornografien – promoverer idealer, som er tænkt som virkelige idealer for virkelig adfærd. Hver eneste dag udsættes vi for udsagn og indtryk fra mennesker, der på den ene eller den anden facon vil overbevise os om, at den måde, vi ser ud eller lever på, ikke er god nok, og at vi burde forbedre os i en eller anden henseende. Vi spiller hele tiden fallit i forhold til sådanne idealer – hvad enten vi får en bums, æder en burger, er ludfattig, ikke kan tage to dansetrin uden at snuble eller må sande, at vi ikke kan redegøre for et eneste af værkerne i den danske kulturkanon.

Men det absolut dummeste man kan gøre, er at gøre sig selv – eller andre – til viljeløse ofre. Tilfredshed med sit udseende, sin tilværelse og sin almindelige kommen-til-kort i alle mulige henseender er ikke noget, man kan forbyde sig til. Heldigvis. Lyt til Sys.

Beskidt skam

Jeg har anmeldt John Waters’ seneste, “A Dirty Shame”, for filmmagasinet Uncut. Læs anmeldelsen her.

S og SF’s antisexkodeks – og en værkstedshistorie

Jamen det er da godt, at man allerede fra starten bevarer fokus på det allervæsentligste i forbindelse med det forestående klimatopmøde. S og SF vil, skriver Jyllands-Posten, have deltagerne til at skrive under på et “etisk kodeks”, som opfordrer dem til ikke at gøre brug af Københavns muligheder for købesex under konferencens varighed. Hvorfor det lige er købesex, deltagerne skal afsværge - og ikke chokolade, satandyrkelse, hash og alkohol - ligger hen i det uvisse. Vi taler om voksne mennesker, der kommer for at diskutere klimaproblemer. Af alle S og SF’s latterlige antisexforslag - og der er mange - er det her måske det latterligste overhovedet. Susanne Møller fra Sexarbejdernes Interesseorganisation påpeger - og jeg synes, det er en tanke værd - at for deltagerne på klimakonferencen vil kampagnen “få Danmark til at fremstå som en nation, hvor dagsordenen bliver sat af storbytosser, der har mistet forbindelsen til virkeligheden”. 

Og her er en positiv historie om, hvordan man løser problemer i det virkelige liv: En elev på Teknisk Skole i Rødovre har skrevet til Bertel Haarder og bedt om, at man - han - forbyder “pornografisk materiale” på undervisningsinstitutioner. Det kræver måske en præcisering: Med “pornografisk materiale” mente eleven - og DR, som af ukendte årsager vælger at bruge plads på historien her - en reklameplakat med en halvt påklædt kvinde. (Som man skal være borderline Amish eller bare ikke have adgang til en ordbog for at opfatte som pornografi.) Plakaten hænger på væggen i et værksted, hvor eleverne henter søm.

DR skriver - og overfor dette eksempel på fleksibilitet og problemløsning med lykkelig udgang bedes især danske politikere spidse øren - at: “Der er nu blevet lavet en aftale, så den pågældende elev får sine søm og skruer uden at skulle i nærheden af de letpåklædte damer.” Voila, mine damer og herrer - sværere er det ikke.

Marilyn Chambers in memoriam

Som Københavnersnuden gør opmærksom på i sin kommentar: Marilyn Chambers – kendt fra bl.a. “Behind the Green Door” og “Insatiable” – er død, kun 56 år gammel. Mere her. Og hvil i fred i den store Ivory Snow-himmel, Marilyn.

I lørdags holdt jeg post-fødselsdagsfest for drengene – på Bryggeriet og senerehen, på foranledning af dr. Baunvig, på Casino Bar. Tak til alle for en imponerende indsats. Og i dag har jeg været til jobsamtale på Statsbiblioteket. Jeg fik desværre ikke jobbet, men blev nummer to ud af 400 ansøgere. Og samtalen var rar.

Dagens musik er Van Morrison, “Astral Weeks – Live at the Hollywood Bowl“, som jeg fik i fødselsdagsgave i lørdags. Sammen med bl.a. “Ånder” af Stefano Benni, manuskriptet til “Nightbreed” – og ikke mindst denne bog:

Maddox’ mandigheds-alfabet. Yeah, baby.

Erotikfilm

Min anmeldelse af Douglas Keeseys & Paul Duncans bog "Erotic Cinema" er nu kommet online på Det Danske Pornografi-Selskabs hjemmeside (direkte link til anmeldelsen).

DPS – nu med blog

Det Danske Pornografi-Selskab har fået sig en weblog. Du kan besøge den her (bloggen indeholder ikke pornografisk materiale).

Antolopornografi

Paw, som er så akademisk, at han kan finde på at skrive "cum grano salis", spørger (Carsten) til muligheden for, at tidsskriftet Philosophia "brygger en antologi sammen om pornografi og etik/moralfilosofi". Jeg vil allerede gerne nu melde mig på banen som potentiel bidragsyder til en sådan eventuel udgivelse – idet jeg forestiller mig, at titlen på mit indlæg bør lyde noget i retning af "En limslikkers bekendelser – hvordan pornografien trak mig ned i sølet og ud på den anden side", og med undertitel lånt af Elvis Costello: "Now you know what it's like inside a pornographer's trousers".

Sidst læst:
William S. Burroughs, "Ghost of Chance".

Røde ører og hjertebanken

Til afrunding (for mit eget vedkommende) af pornodiskussionen, som har bredt sig som ringe i vandet:

Min søster – som nu, ser jeg, er gået i gang med at læse Pascal (pas på med det – det er tungt og dystert) – skriver i forbindelse med pornografidiskussionen, at hun "har ladet være med at blande [s]ig i debatten, fordi [hun] – af erfaring – kommer til at lyde som Fedtmule i diskussion med de lærde".

Jeg skal være den første til at beklage, at diskussionen om porno meget hurtigt kommer til at ende i detaljefnadder eller urimeligt generaliserende overvejelser. Jeg gir min søster helt ret – der er absolut ingen grund til, at pornografidiskussionen skulle være "svær", og det er ærgerligt, at den alligevel ofte bliver det.

Og nu jeg er ved familien: Jeg føler – som min bror – ingen trang overhovedet til at overbevise andre om pornografiens fortræffeligheder. Når jeg skriver om pornografi, er det i reglen kun i forbindelse med nye, videnskabelige undersøgelser, som jeg vil gøre opmærksom på (mest, så jeg ikke selv glemmer dem) – eller fordi jeg fra tid til anden får heftig hjertebanken over en diskussion eller en påstand, der har svunget sig op på et følelsesmættet eller moralsk indigneret plan, hvor det er lige før, man skal føle sig priviligeret over, at man overhovedet har lov til at være på planeten med sin personlige interesse for pornografien.

Det med hjertebanken er ikke løgn. Jeg er hunderæd for den slags – for mennesker, der er så sikre i deres sag, at argumenter er besides the point. Dem, der uden videre mener, at deres egen opfattelse også bør være andres.
 
Det er en myte, at det pornografiske publikum udelukkende er mandligt. Den seneste punktering af denne myte findes i Politiken den 29. maj, hvor det fremgår, at antallet af engelske, porno-surfende kvinder er steget med 30 procent på et år til 1,4 millioner. I USA tegner det kvindelige publikum sig for 40% af udlejningen af pornografiske film. "Par-porno" nyder også stor popularitet - og kvinders erotiske fantasier er bestemt ikke mindre hede end mænds. Jeg kan i den forbindelse anbefale Nancy Fridays interviewbog "Når kvinder elsker" og tekstantologien "Umoralske opstød – 15 debatindlæg om s/m, pornografi og nypuritanisme", redigeret af Dorte-Maria Bjarnov.

Der er rigeligt stof til røde ører. 

Debatten om pornoen savner, synes jeg, forståelse for, at noget der er godt for NOGLE mennesker, ikke nødvendigvis er godt for ALLE. Og før den forståelse bliver udbredt, kommer diskussionen ikke videre – man opnår ikke andet end at kridte fronterne op.

Princess

Der er forholdsvis meget opmærksomhed på Anders Morgenthalers antipornografi-anime-tegnefilm "Princess" for tiden, og jeg tror – jeg håber - at opmærksomheden først og fremmest er æstetisk motiveret (idet det er første gang, et anime-eksperiment af "Princess"' format ser dagens lys herhjemme). Morgenthalers egne udmeldinger om de onde, moralsk korrupte pornografkøbmænd byder i al fald ikke på noget, der blot ligner en begrundelse for, hvorfor pornoindustriens spekulanter skulle være så meget værre end andre typer spekulanter. 

Det mest bekymrende – udover at Morgenthaler åbenbart på kedelig vis har taget ved lære af flodhesten Dolphs tendens til at bekæmpe alt, man ikke selv kan se værdier i – er dog, at medierne har besvær med at skelne imellem fiktion og debat. Søren Vinterberg giver i sin anmeldelse udtryk for en vis modvilje mod filmens entydig- og håndfasthed, som suppleres med en anime-karakteristisk "mytisk forenkling" (det er det, vi i amerikanske film kalder for stereotypisering) af figurerne, og han runder af med følgende ord:

"I foregangslandet for billedpornoens frigivelse i 1970'erne bør vi da også være foran med selvransagelsen; men er den ensomme hævners blinde og blodige selvtægt virkelig løsningen på pornoindustriens egen kyniske primitivisering af liv?"

Hvortil man vel kun kan svare, at nej, det er den ikke – og hvor er det da i øvrigt et plat spørgsmål. Som imidlertid peger på noget centralt i forhold til Morgenthalers udmeldinger om pornoindustrien, nemlig at de er aggressionsbårne og følelsesladede snarere end saglige. "Princess" er fiktion - vi kan ikke, ud fra dens fortælling, slutte os til "pornoindustriens kyniske primitivisering af liv", ligesom det forhåbentlig heller ikke er meningen, at man skal opfatte den selvtægt, filmen skildrer, som et reelt løsningsforslag på de problemer, Morgenthaler ser i den pågældende industri.

Vinterberg citerer i anmeldelsen Morgenthaler for at have udtalt, at "Jeg er ikke forarget. Jeg er ikke nypuritansk" - og han, dvs. Vinterberg, vedføjer, at filmen ikke desto mindre modsiger ham (Morgenthaler). Jeg har ikke selv set "Princess" og kommer heller ikke til det – men det er svært, ud fra Morgenthalers udtalelser, at opfatte ham som andet end netop forarget nypuritaner.