Både Mette og bror Bo har foreslået – her – at jeg, her ved årets afslutning, diverterer bloggens læsere med et par ord vedrørende status OMKRING det store projekt, som jo er – som om nogen skulle være i tvivl – min intention, og mine af intentionen afledte handlinger, i retning af at opnå titlen som verdens første demokratisk valgte pave, Gorzelak I. Og de har naturligvis begge ret — men det kræver lidt sjæleransagelse, for ligesom den ydre verden i disse dage er i voldsom tumult – eksempelvis har Facebook nu bortcensureret alle billeder med brystvorter på deres site, inkl. ammende kvinder - så er den indre verden det også. Og sat på spidsen, så er der jo især den hage, at jeg for ganske nyligt har erklæret 2009 for Den Muntre Videnskabs År del II. Og hvordan forener jeg lige det kommende års mos-studier, som skal danne baggrund for brødrene Gorzelaks senere standardværk på feltet, “Mos – naturens fleece”, med noget så – om jeg så må sige – unaturligt som pavemageri? Det – som man siger – må jeg sove på, hvilket jeg i øvrigt burde have gjort for længst. Og i øvrigt mener jeg, at Karthago bør ødelægges. Men helt uden ideer er jeg ikke. Her er for eksempel et udkast til et diskret nytårsfrimærke:
Skrevet af larsgorzelak 
