Jeg genser for tiden “Casper & Mandrilaftalen”, hvis 48 afsnit DR har været så venlige at lægge ud på Bonanza-delen af deres hjemmeside. Herunder: Casper forklarer studievejleder Fyrst Walther, at han gerne vil være Zarens Kurer, men får at vide, at han kan blive ringbind.
Dagens Barker-historie: “Jacqueline Ess: Her Will and Testament”. Sidst læst: “Money in the Bank” af Wodehouse.
Ansporet af Allans kommentar iler jeg med at bringe endnu et klip fra “Casper & Mandrilaftalen” – i den forbindelse, jo, at vi her på bloggen holder Mandril-uge. Her er det Ellen Halhøj, der demonstrerer verdens første golfkølle med indbygget statisk elektricitet.
I går faldt jeg over fem afsnit af “Langt fra Las Vegas”, som jeg aldrig havde set før. Jeg er – med tiden – blevet vældigt glad for serien, men i begyndelsen – lige da den kom frem – var jeg ikke udpræget begejstret. Og jeg ved godt hvorfor. Det var dels, fordi den er så voldsomt smart i det – og jeg er nærmest pr. automatik skeptisk over for den slags (hvilket er hovedårsagen til, at jeg ikke gider at se “Klovn”, selvom jeg ikke synes, at serien er dårlig). Og dels, fordi ”Las Vegas” var afløseren til “Casper & Mandrilaftalen”, som jeg trofast fulgte i de to sæsoner, serien kørte på Danmarks Radio.
Man kan mene, hvad man vil om “Klovn” og “Las Vegas”, men de afprøver begge – i en bestemt forstand – velkendte formularer. “Klovn” er “Curb Your Enthusiasm” fordansket, og “Las Vegas” er en regulær sitcom efter amerikansk forbillede - som dog adskiller sig fra stort set alle andre sitcoms, jeg har set, i kraft af sin seksuelle eksplicithed.
Men “Casper & Mandrilaftalen” – eller Mandrillen – var, da den først blev vist, i al fald for mig lidt af en tv-revolution. Serien lignede ikke rigtigt noget andet, og den har – synes jeg desværre man må konstatere her flere år efter – ikke rigtigt fået nogen virkning. Tv-program-konceptmæssigt.
Derfor vil vi her på Pavekontoret i løbet af den næste uges tid mindes nogle af seriens highlights. Her er – til åbning af Mandrilugen - et af de helt store af slagsen, nemlig Borger Louis, der demonstrerer tidens rivende udvikling indenfor servietfoldning: