Hjemvendt fra juleferie – en meget stor tak til familien for nogle hyggelige dage og for de fine gaver – og til en lejlighed med alt indbo intakt. Tyve er generelt ikke til b-film og Wodehouse.
I julen har jeg plejet et bil-projekt sammen med min nevø – formentlig mere herom senere – og fundet på et nytårsforsæt. Mere – også – herom senere. I gave fik jeg bl.a. en ny jakke, en Ilse-box (tsk tsk, søster), en scartstikdåse, Jane Austens “Pride and Prejudice and Zombies“, en opbyggelig bog med den besnærende titel “Hvil eder lidt”, den nye Dalton-cd, en fiks mp3-afspiller, som erstatter den mere tøsede hvidlilla én, jeg har… samt Ted Nasmiths superflotte Tolkien-kalender for 2010, mit ønske nummer ét:
Se billederne i fuld størrelse på Nasmiths site (klik på “Lord of the Rings”-titlerne i menuen øverst).
Dagens musik er Wagners “Wesendonk Lieder”, sunget af Meyer-Topsøe:
Dagens film er George Cukors “Heller in Pink Tights” – en film, som jeg nok ikke ville ulejlige mig voldsomt med, havde det ikke været for den kendsgerning, at Sophia Loren optræder i lyserødt trikot:
Her skal man så forestille sig, at det er lyserødt. Jo. Og dagens must do: Jeg skal – altså – se at få rengjort de der komfurdrejeknapper. Så det vil jeg gå hen og gøre.



Skrevet af larsgorzelak 





