Takket være en målrettet indsats fra mine altid initiativrige forældre er samtlige de tre her omtalte tekniske problemer – cykel, brødrister, fjernbetjening – nu forduftet som dug for solen. Således kørende har jeg igen rum til at tænke på tilværelsens åndelige sider og har i den forbindelse investeret i et skelet, der her ses dinglende aftenligt over et Halloween-arrangement på mine forældres svalegang:
Nye krimibogindkøb: “Harm Done” og “Death Notes” af Ruth Rendell, “The Silent World of Nicolas Quinn” af Dexter, samt, ikke-krimisk, “Sexual Anarchy” af Elaine Showalter og “A Few Quick Ones” – til Wodehouse-samlingen, som efterhånden fylder en halv hylde.
Er gået i gang med at læse “Tristram Shandy” – én bog (dvs. i bogen) pr. dag. Hvis det holder, skulle jeg altså kunne klare den på 9 dage. Men nu vil jeg gå ud i solen og regnen, til postkassen med et brev. Til én, der hedder Guido. I can say no more.


Skrevet af larsgorzelak 