Jeg har interesseret mig for film næsten så langt tilbage, jeg kan huske — og jeg har ikke været kræsen mht., hvad jeg har set (om end lidt mere så i de senere år). Jeg har endda sidefag i film- og tv-kundskab: og alligevel har jeg aldrig set “La Strada”. “Sorority Babes in the Slimeball Bowl-O-Rama“, ja. Men ikke “La Strada” – hvilket jeg så endelig fik gjort noget ved i dag, efter at have hjemkøbt DVD’en for en 20′er i Tiger.
Klovnepigen Gelsomina – spillet suverænt af Giulietta Masina – mindede mig undervejs, pga. en vis ufiltrerethed i hendes væremåde, om min gode veninde Catharina Gripenberg. Der, så ganske afgjort, ikke ligner en artiskok, og i øvrigt er en internationalt anerkendt multikunstner. Og det var, sådan cirka, hvad jeg rent personligt fik ud af “La Strada”. Som – it goes without saying – selvfølgelig er et mesterværk. Og alt det der.
Dagens Barker-historie: “Sex, Death, and Starshine”.
Skrevet af larsgorzelak 
