Facebook-applikationen “Treasure Isle” er noget af det mest meningsløse, jeg nogensinde har valgt at bruge min tid på – og jeg ved ikke rigtigt hvad det siger om mig, at jeg to gange om dagen klikker ind og bruger de energi-point, der i mellemtiden er tikket ind.
Spillet – som knap nok er et spil – går i al sin enkelhed ud på, at man styrer en arkæolog og hakker sig vej igennem et antal øer, hvor man finder frugt (som giver energi), arkæologiske skatte og forskellige dyr, der åbenbart ligger gravet ned. Man får – som i Warcraft – “experience” af at grave og stiger på den måde i arkæolog-hierarkiet via en serie “levels”, og man samler guld. Og i sjældne tilfælde pengesedler – som i øvrigt kan købes for rigtige penge også (men så langt ude er jeg dog ikke).
Der er en shop, hvor man kan købe ting til sin hjem-ø, værktøjer til gravning, sprænging af sten osv., og energipakker. Det koster, nemlig, energi at grave, og man kan maks have et bestemt energikvantum afhængig af ens level. Når det er brugt, venter man x antal timer, og så har det genskabt sig selv.
Det er her, man genkender spillet som en rigtig Facebook-applikation, eftersom formålet er at udbrede skidtet så meget som muligt – ved at give skatte til dem, der endnu ikke tager del i spillet og således lokke dem, og ved at udveksle energipakker og arkæologiske skatte med ens “naboer”, dvs. medspillere på Facebook.
Det er altsammen – og undskyld udtrykket – meget tøset. Men man bliver lidt afhængig af spillets “ambience”, de beroligende ø-lyde og det lille, overskuelige univers. Til gengæld synes jeg måske nok, at der er lidt ensomt og livløst der. Min abe og tukan har fx stået på præcis samme sted, siden jeg anskaffede dem – og jeg kan ikke lade være med at mistænke fuglen for at være en ex-tukan.
Jeg er pt. level 15. Her er mine samlede erhvervelser:
Skrevet af larsgorzelak 
