Verdens mest irriterende DVD-advarsel

Et lille surt opstød – ikke om et problem i verdensklasse, det er jeg klar over, men alligevel. Det er noget, jeg dagligt må leve med.

Jeg er dét, man kalder en storforbruger af sit-coms: “The Simpsons”, “Married… with Children”, “Seinfeld”, “Mitchell & Webb”, “Frasier” og så videre. Jeg har brugt uforholdsmæssigt mange penge igennem årene på at investere i forskellige sæson-bokssæt, for manges vedkommende til en pris af 200 kroner stykket.

Det er jeg sikker på, mange andre også har.

Prøv nu at forestille dig følgende: Du kommer ind i et supermarked, hvor du er stamkunde. Lige så snart, du er indenfor, kommer der en kundeservicemedarbejder klædt i alt for ungt tøj hen til dig og råber dig ind i hovedet: “Du kunne ikke finde på at stjæle, vel? Du ved godt, at at stjæle en peberfrugt er det samme som at stjæle en bil, ikke?” Og så videre.

Absurd? Det ville aldrig ske i virkelighedens verden – dvs. ville aldrig ske alle andre steder end i DVD-sammenhæng, hvor man hverken har overvejet ting som brugervenlighed eller bare almindelig pli.

Hver eneste gang, jeg sætter en DVD fra en af mine sitcom-bokssæts i afspilleren, bliver jeg således konfronteret med denne fuldkommen håbløse, fornærmende advarlselsmontage, hvor en dum parodi på technomusik brager løs, så man må famle efter fjernbetjeningen og volumenknappen, mens montagen selvmodsigende gør sit bedste for at romantisere det, den forsøger at advare imod, alt sammen på slet skjult “Mission: Impossible”-vis.

Jeg er sådan set ligeglad med, at advarslen stik imod hensigten får DVD-kopiering til at fremstå som en spændende og actionfyldt sysselsætning af den slags, Tom Cruise måske ville kaste sig ud i – men jeg er ikke ligeglad med, at man har fundet det nødvendigt at bombardere samtlige seere med den slags insinuerende bras.

Det er enestående mangel på brugervenlighed, det er bad business, og det er frem for alt bare uhøfligt. There, I said it.

Min orkide

Min – pt. blomsterløse – orkide.

Sne

Blot et par snapshots af landet, som det ligger omkring mig i dette øjeblik.

Opspring fra nulhuller

Vi skriver lige straks 2010 – og så er vi, som man siger, ude af nullerne. Tak til familie, venner og blog-læsere for året, der gik – og vi ses igen lige straks. Hav et sikkert og godt nytår.

Tre gode råd til det nye år:

Amazon Used DVD section

To my brother – and anyone else having trouble finding amazon.co.uk’s Used DVD section: Go here. Browse through genres in the menu to the left.

Filmstop-stoppet

Det er den 12. december og dermed præcis en måned siden, jeg indledte mit filmstop. Jeg gratulerer mig selv, maner til besindighed udi filmindkøbene fremover og erklærer hermed filmstoppet for officielt til ende.

Filmstop – dag 27 (The “Annie’s Song from ze John Denver, died in a plane crash” Special)

Det virker som en tåget drøm, men ikke desto mindre: Der er få dage tilbage af filmstoppet, og jeg er endnu ikke bukket under. Har dog på det seneste bemærket en tic ved venstre øje, lidt mavekneb og så min ene arm, der er faldet af. Men det er småting i betragtning af, at The Grand Plan ser ud til at gå igennem. Baunvig, spis din hat! Faktisk har jeg i den sidste uges tid fået set pænt mange film, idet jeg har hægtet mig på Uncut.dk’s december-review-o-rama. Én anmeldelse pr. dag i december frem til den 24. – og så er der jo ligesom ingen vej udenom. Har sidst set “April Fool’s Day” (remaket), “Swamp Thing”, “The Cat and the Canary” (originalen), “Count Duckula: Vampire Vacation”, “Behind the Mask: The Rise of Leslie Vernon” og en dansk folkekomedie ved navn “De kloge og vi gale”, som det har taget mig fem ombæringer at komme igennem.

Her er lidt tysk panfløjte. Tag og se den.

Filmstop – dag 5

Det jeg sagde før filmstoppet, det gælder også efter filmstoppet. Indtil videre i al fald. Det gav måske et lille gip i nogen, som troede, at jeg var faldet igennem, da jeg i går undlod at blogge om filmstoppet. Men det var – i så fald – et grundløst gip. Fik desværre ikke set meget film i løbet af søndagen – et indhug i ”Funny Boys at Sea”, en lam italiensk marinekomedie, var, hvad det blev til – men til gengæld præsterede jeg at cykle durk forbi Blockbuster om aftenen uden at falde for fristelsen til at tjekke tilbudskurvene med DVD’er. Fik i weekenden også set hele sæson 2 af ”That Mitchell & Webb Look”, men komedieserier tæller ligesom ikke rigtigt i regnskabet. De er jo som en slags slik.

I morgen er der så kommunalvalg, og jeg har – nu mindre end nogensinde før – i den forbindelse ikke fået sat mig ind i noget som helst. Så det bliver noget med at lukke øjnene og se, hvor blyanten rammer. Medmindre nogen har et link til en quick-test.

Familie – vil I ikke være søde og sende mig nogle julegaveønsker?

Filmstop – dag 3

Det er kun eftermiddag, og det har allerede været en top-dag set med filmstopbriller. Den opfylder alle kriterier: A) Jeg har ingen film købt, og B) Jeg har fået set nogle film. Nemlig “Brothers Grimm” – de sidste to tredjedele, som jeg manglede – og Joe Dantes “Homecoming”, som jeg nu er halvvejs inde i. I går aftes genså jeg første tredjedel af “The Exorcist” – med henblik på et mini-review til Uncut.dk’s nye anmelderstafet. Jeg gør, som man fornemmer, meget i dele… faktisk en hel del.

Dagens projekt i øvrigt – som også knytter an til filmstoppet og pladsproblemet – var en oprydning/rengøring i den ene af mine bogreoler. Det tog cirka 2½ time, men var givtigt. Fik sorteret tre sorte sække med bøger fra, hvoraf de fleste – selvom det stikker i hjertet – nok ryger i containeren. Et filosofisk-matematisk spørgsmål – thi jeg har i dag læst “Rosa og blåt” af Borges, som omhandler logikkens begrænsninger – hvordan kan det gå til, at en bogreol – efter at man har fjernet tre sækkefulde bøger fra den – stadig er helt fuld?

Dagens heavy – i tråd med eksorcisttemaet: Judas Priest og “Demonizer”.

Filmstop – dag 2

Stadig ikke tegn på abstinenser, om end jeg må være varsom og opmærksom på hver en lille tilskyndelse – og frem for alt ikke bukke under for en eventuel bølge af weekend-købe-glæde, der måtte ligge på lur ved fyraftenstid. (Sov kun lidt i nat, er måske derfor et ekstra let offer for ubevidste impulser… hvad var det Jung sagde… ”heil Hitler?”). Er ved godt mod, humør og opsat på at gøre indhug i filmbunken i weekenden. I går var indsatsen i så henseende beskeden, da jeg snuppede 30 minutter af en Paul Naschy-film, ”Werewolf Shadow”. Med den rate vil jeg altså nå igennem 1 film hver tredje dag, eller 10 film på en måned. Det er for lidt – set i en feng shui-optik. Men nogle af dem vil med lidt held være totale fusere, og jeg vil kunne afbryde få minutter inde i handlingen. Som en gammel haiku lader vide: Man må gå til dommedag med løse ender, når man kun har få kvadratmeter.

13:29: Lille hurdle overvundet. Trashede netop Play.com’s mail med juletilbud i min indbakke.