Som folk, der følger mig på Facebook, vil vide, er jeg startet i 4 ugers praktik på Århus Hovedbibliotek – der er to uger tilbage – hvor jeg triller rundt med en lille vogn og en kryptisk liste, finder materiale frem, som lånere har reserveret, og kommer dem i en maskine, som personalet har navngivet TAGE. Hvilket – praktikken – jeg er meget godt tilfreds med.
Mit litteratur-, film- og ikke mindst musikforbrug er øget drastisk i løbet af de to uger, fordi jeg samler en masse op og låner med hjem, nu hvor der er en chance for, at jeg får afleveret til tiden. Forleden havde jeg fx 37 udlån. Pt. lytter jeg til et band, der kalder sig Big Star, Weird Al Yankovic og Robyn Hitchcock. Og jeg har set en Svampebob Firkant-DVD – og spolet igennem “Woman Times Seven”, hvori Vittorio De Sica tilsyneladende ikke længere gider være neorealist.
Jeg fandt også “Lille rectarium” – min bror om Sade – og Martin Hulténs “Oplysningens nat – et essay om D.A.F. marquis de Sade”. Sidstnævnte læste jeg i går. Jeg kender ikke Hultén, men at læse bogen var som at blive bombet tilbage på idéhistoriestudiet og en måde at tale og skrive på, der ligger langt tilbage. I min bevidsthed, forstås. Jeg fik lyst til at genlæse Horkheimers & Adornos “Oplysningens dialektik”.
Skrevet af larsgorzelak 

