WoW-fri uge: En evaluering

Der er 1½ time tilbage af den uge, hvor jeg - påvirket af den eksistentielle patos, der indfandt sig i kølvandet på Cohen-koncerten – havde besluttet mig for at undlade al Warcraft-aktivitet og fokusere på tilværelsen, som den så ud, før jeg opdagede WoW. Det er derfor et godt tidspunkt at evaluere på ugen, der gik. Hvordan er den gået? Svaret er, at den er gået godt, og at jeg faktisk på intet tidspunkt har været i nærheden af at opleve noget, der lignede abstinenser. Jeg har – specielt naturligvis her i weekenden – været overrasket over, hvor meget tid jeg havde til rådighed, men har ikke haft svært ved at fylde den ud. Jeg er sågar begyndt at digte lidt igen, selvom outputtet (sørme) ikke var for godt. Konklusionerne, som kan udledes af eksperimentet, være altså tvende: 1) Jeg er ikke afhængig, og 2) der er andre ting i livet end Warcraft, hvoriblandt nogle potentielt vedrører mig. Og jeg vil nok – i tiden fremover – bruge flere dage på at pleje dem, end jeg har gjort i det sidste halve års tid. 

Aftenens Barnaby-afsnit: “Days of Misrule”. Og mine to sidst læste bøger:

Kurt Vonnegut: “Deadeye Dick”.
Ole Lindboe: “Frække kvinder”.

The Electric Vendetta

Neias kommentar mindede mig om, at jeg har forsømt Barnaby alt for længe. Jeg holdt derfor Warcraft-fri aften i går, indkøbte en christmas ale og fortsatte, hvor jeg sidst slap serien, nemlig med afsnittet “The Electric Vendetta”. En positiv bivirkning var desuden, at jeg for en gangs skyld kom tidligt i seng.

Garden of Death

Har holdt pause med Barnaby i nogle uger – for ikke at løbe tør for afsnit for hurtigt – men vendte med stor fornøjelse tilbage til Midsomer i går aftes. Gårsdagens Barnaby-afsnit var “Garden of Death”, som bød på tre mord og en sorthandsket morder, der dræbte sit offer via tvangsfodring med forgiftet pesto. Very giallo.

Barnaby’s 2nd

Ha! Den er min! My precioussss:

Købspris på eBay: £16 – dvs. næsten halv pris. Det må sandeligen være tegn på Divine Intervention – og for at fejre det – og i erkendelsen af, at min blog, med Bramfri Uge og all that, på det seneste ikke har været alt for pavelig, vil jeg i den følgende uge bestræbe mig på at flette så mange bibelcitater som muligt ind i mine blogindlæg. I de dage skal man ikke mere sige: “jeg går til i mørket, mit åsyn dækkes af mulm” (Job, 23:17).

Følgende afsnit føjet til samlingen:

Blue Herrings
Judgement Day
Garden of Death
Destroying Angel
The Electric Vendetta
Who Killed Cock Robin?
Dark Autumn
Tainted Fruit
Market for Murder
A Worm in the Bud  

Barnaby: The Fisher King

Gårsdagens afsnit af Barnaby var “The Fisher King” – et super-afsnit om jalousi og lidenskab i gralforskningsverdenen – og nu er jeg altså officielt løbet tør for flere DVD-afsnit. Hvilken kendsgerning kalder på kvik reaktion. Men stadigvæk. De danske DVD-bokse indeholder 3 afsnit og koster – alle steder – 199 kroner. Det er cirka 66 kroner pr. afsnit, hvilket er ret dyrt. Og også for dyrt, synes jeg. Til gengæld har de undertekster. På eBay kan man købe 10 DVD-bokssæt for cirka 28-30 engelske pund plus porto – altså en gennemsnitspris på cirka 3½ pund pr. afsnit, hvilket jo er noget billigere. Ulemper: Jeg skal af med mange penge på én gang, jeg skal vente på, at boksen når frem, og der er ingen undertekster. Den absolut dyreste løsning, som også kræver mest bøvl, ville være at købe afsnittene enkeltvis. Fordel: Jeg kommer kun af med et lille beløb af gangen, hvorfor jeg bedre kan retfærdiggøre den illusion over for mig selv, at jeg ikke bruger ret mange penge på DVD’er. Og sidste mulighed – som er så latterlig, at jeg kvies ved at nævne den – er at jeg væbner mig med tålmodighed og ser afsnittene på tv, efterhånden som de snegler sig af sted med 1 afsnit om ugen. But we all know that ain’t gonna happen. 

Og ved siden af Barnaby er der jo så meget andet, man gerne vil eje. For eksempel kan jeg da hurtigt nævne tre film, jeg har temmelig meget lyst til at se:

Fra venstre mod højre: “Seeding of a Ghost“, “The Oily Maniac” og “Mystics in Bali“. Som har været out of print længe, men just er blevet genudgivet.

Bad Tidings

Efter mine to sidst sete Barnaby-episoder – “The Green Man” og “Bad Tidings”, hhv. den sidste med sergeant Troy og den første med sergeant Scott – er jeg igen faretruende tæt på at løbe tør for afsnit. Jeg har “The Fisher King” tilbage, og så er det cold turkey, hvis ikke jeg på en eller anden måde får fat i nogle flere. DR1 er begyndt at genudsende serien, men det varer simpelthen for mange uger, før de når frem til afsnit, jeg ikke har set. Er jeg virkelig nødt til at investere i en 10DVD-boks mere? Det er ikke rimeligt, at de skal være så dyre. De burde være gratis… ligesom “Mormons Bog”.

Midsomer Murders på DR1

Hep! Søsters rygte talte sandt. Barnaby-seriestart i aften på DR1 kl. 22. Første episode: “The Killings at Badger’s Drift”.

Blue Herrings

Aftenens Barnaby-afsnit: “Blue Herrings”. Lidt arty-farty, idet Barnaby lidt atypisk ikke opklarede mysteriet. Han gik rundt og malede, indtil morderen – fem minutter før lukketid – forklarede ham sagens sammenhæng.

En note til mig selv, bror Bo og andre interesserede: Husk speedway – Polens Grand Prix – på lørdag, 10 minutter over midnat. DR1. Og Mette, det her må lige være noget for dig: Jens Unmack møder Allan Olsen i fredagsudgaven af “Musikprogrammet” på DR2 kl. 23.00.

Death of a Stranger

Fik uanmeldt besøg af Anders i eftermiddags, som tilfældigvis var i nærheden og kom forbi til en kort, men hyggelig visit. Bagefter lokkede han mig ved brug af retorik ud i gråvejret og forlod mig – fordi sådan er han – et sted, downtown Skejby, og så begyndte det naturligvis at pøse ned i tykke stråler, mens jeg trissede hjemad. Bortset fra uventet besøg har det været en ret begivenhedsløs søndag. Har gjort ovn rent, lyttet til Gounods “Requiem” og set aftenens Barnaby-afsnit, “Death of a Stranger”. Body count: 3. Jeg har so far set, vistnok, 12 afsnit af serien (hvilket måske ikke lyder af så meget, men de har jo altså spillefilmslængde), og det har indtil videre nærmest vrimlet med skuespillere, som også medvirkede i “Inspector Morse”. I aftenens afsnit var det Diane Fletcher, som ligeledes optræder i Morse-episoden “Masonic Mysteries”. Hvor Morse inviterer hende ud. Puccinis “Un bel di vedremo” – fra ”Madame Butterfly” – som Morse lytter til i et afsnit, figurerede også i “Death of a Stranger”. Hvor – bed jeg mærke i – Barnaby lynhurtigt genkendte stykket.

Shakespeare – en introduktion

Sidst læst: “Shakespeare. En introduktion” af litteraturhistorikeren G.B. Harrison. Som ærligt talt ikke helt var, hvad jeg havde håbet på. Harrison opridser tendenserne i Shakespeare-receptionen, som i store linier er gået fra hæmningsløs genidyrkelse under romantikken (repræsenteret bl.a. af Coleridge) til en mere realistisk forståelse af de materialhistoriske betingelser, skuespillene blev til under. Harrison slutter sig utvivlsomt selv til sidstnævnte lejr — som nok også er den mest frugtbare. Imidlertid kunne man godt have ønsket sig bare en lille smule mere genidyrkelse — eller blot lidt mere fokus på selve skuespillene. Harrison er først og fremmest interesseret i Shakespeare-ensemblets forhold til konkurrerende skuespillertrupper, i hvordan datidens bygningskontrakter for teatre så ud, i kommateringsforskelle ved sammenligning af diverse kvart-, folio- og piratudgaver af Shakespeares skuespil og i de problemer der, i lysets af sådanne forskelle, opstår for en potentiel udgiver af teksterne. Det er lige så tørt, som det lyder - og bogen når på en måde slet ikke frem til det, der ifølge titlen er dens ærinde. At vide, hvor mange kobberskjolde, tamburiner og lanser, Admiralens Mænd rådede over i slutningen af 1500-tallet, udruster ikke én ret godt til at forstå Shakespeares tankeverden. Det er ikke betydningsløst, selvfølgelig — i forhold til at forstå, hvorfor Shakespeare hyppigt benytter sig af lanser og tamburiner — men det er på den anden side heller ikke nok.

Og apropos skuespil: I gårsdagens tv-episode af Barnaby, “Death in a Chocolate Box”, havde Cully (Barnabys datter) fået en rolle i en opsætning af Tjekhovs “Kirsebærhaven”. Joyce, Barnabys hustru, plejer at være en anelse apatisk, men gik helt amok med store armbevægelser, da hun og Cully reciterede stykket. Og lidt trivia: 16 ud af 59 færdiggjorte “Midsomer Murders”-episoder har ordene “dead” eller “death” i titlen. Det er 27%. I serien er der foreløbigt begået ca. 150 mord, svarende til 2½ mord pr. afsnit.