Mig og Lund Madsen

32 år skulle henløbe, før der skete noget marginalt spændende i denne tilværelse. I dag tilbragte jeg min frokostpause i vanlig stil, dvs. på en bænk i Mølleparken, konsumerende en drikke-youghurt medsamt et varierende antal Kick-lakridsstænger. Og ligeledes – traditionelt – lyttende til De Sorte Spejdere på min mp3-dims. På et tidspunkt, som inspireret af en ukendt muse, løfter jeg mit åsyn op – og hvem andre skuer jeg to meter foran mig end selveste hr. Lund Madsen hamselv. Den kulturelt orienterede af dem. Jeg var for befippet, havde spildt lidt youghurt på skjorten, og Lund Madsens tøj var for spraglet og hans blik for flakkende til, at jeg turde præsentere mig – men lad der ikke herske nogen tvivl: Det var et stort, meget stort øjeblik i mit liv. Og nu vil jeg gå i Føtex og købe en kontorstol.

Mig og min vogn

Som folk, der følger mig på Facebook, vil vide, er jeg startet i 4 ugers praktik på Århus Hovedbibliotek – der er to uger tilbage – hvor jeg triller rundt med en lille vogn og en kryptisk liste, finder materiale frem, som lånere har reserveret, og kommer dem i en maskine, som personalet har navngivet TAGE. Hvilket – praktikken – jeg er meget godt tilfreds med.

Mit litteratur-, film- og ikke mindst musikforbrug er øget drastisk i løbet af de to uger, fordi jeg samler en masse op og låner med hjem, nu hvor der er en chance for, at jeg får afleveret til tiden. Forleden havde jeg fx 37 udlån. Pt. lytter jeg til et band, der kalder sig Big Star, Weird Al Yankovic og Robyn Hitchcock. Og jeg har set en Svampebob Firkant-DVD – og spolet igennem “Woman Times Seven”, hvori Vittorio De Sica tilsyneladende ikke længere gider være neorealist.

Jeg fandt også “Lille rectarium” – min bror om Sade – og Martin Hulténs “Oplysningens nat – et essay om D.A.F. marquis de Sade”. Sidstnævnte læste jeg i går. Jeg kender ikke Hultén, men at læse bogen var som at blive bombet tilbage på idéhistoriestudiet og en måde at tale og skrive på, der ligger langt tilbage. I min bevidsthed, forstås. Jeg fik lyst til at genlæse Horkheimers & Adornos “Oplysningens dialektik”.

Den danske celle

Min ansøgning til et nyt museumsprojekt er færdig, indsendt til Kulturarvsstyrelsen i dag og ikke mindst modtaget rettidigt. Det lettede.

Ideen om at genoptage Lovecraft-læsningen holdt lige akkurat så langt, at jeg fik opdateret min liste, fundet “The Dunwich Horror and Others” frem og placeret bogmærket ved den næste novelle, jeg ville læse. Hvorefter jeg gik i Kvickly, defilerede over til Bog & Idé og dér, ganske spontant, investerede i “Den danske celle”, første bind af Peter Øvig Knudsens “Blekingegadebanden”.

Som jeg nu er i gang med – og dårligt kan lægge fra mig igen. Det ville være pjat at anbefale den, eftersom jeg formentlig er en af de sidste i Danmark, der ikke – osv. Men alligevel: Hvis du heller ikke har – læst den, altså – så gør det endelig.

Peter Øvig Knudsen i “Mennesker og medier“.

Jim, I wore a tie today

I tirsdags havde jeg mine venner fra det randrusianske – T&A – til spisning som led i et ugentligt tilbagevendende “Spise med Price”-arrangement, der har sneget sig ind imellem os. Ideen i al sin enkelhed er, at vi skiftes til at lave mad til hinanden, hvorefter vi så ser “Spise”. Jeg er, skal guderne vide, ingen ørn udi madlavning, og det er en klausul ved arrangementkontrakten, at der er al mulig risiko for, at noget kan gå galt – i hvilket tilfælde Buonasea Pizzaria heldigvis er indenfor gå-afstand. Men jeg bedrer migselv ganske langsomt og vil gerne have ført til protokols, at jeg diskede op med en slet ikke uferm nudelgratin. Faktisk indkøbte jeg en ekstra gryde bare for at kunne lave retten.

Ellers har jeg i denne uge været optaget af at få færdigskrevet en ansøgning til et nyt museumsprojekt, der skal indsendes til Kulturarvsstyrelsen senest 26. marts. Jeg har slips på, mens jeg skriver – bare for ligesom at komme i den rette stemning.

“Tæt på døden” på Youtube

En lille trailer for Kulturhistorisk Museum Randers’ særudstilling, “Tæt på døden“, som kan ses på museet frem til 7. februar 2010.

“Tæt på døden” på P4

P4-programmet ”Levende lørdag” har fokus på Kulturhistorisk Museum Randers’ nye særudstilling ”Tæt på døden”. Hør udsendelsen her: ”Når døden bliver lyslevende”. (klik på linket ”Hør seneste Levende lørdag”).

Det snurrar i min skalle

Afspadserer i dag som følge af weekendarbejde og vil bruge dagen bl.a. på at fortsætte med udvidelsen af min (ikke-klassiske) musikalske horisont. Har været på bibleren og lånt flg.: The Clash: “The Clash”. Kings of Leon: “Only By The Night” (havde kun hørt hitnummeret, “Use Somebody”, men resten er, kan jeg hurtigt fornemme, ikke rigtig noget for mig) samt “Aha Shake Heartbreak” af samme gruppe. Daniel Lanois: “Here Is What Is”. The Knife: “Silent Shout”. Kaiser Chiefs: “Off With Their Heads”. Samt The Good, The Bad & The Queen: “The Good, The Bad & The Queen”. Plus svensk blipblopmusik: “Det snurrar i min skalle” med Familjen. Her er titelnummeret fra sidstnævnte:

Alt, jeg gerne ville have været

Har været på arbejde i dag – på en lørdag – og skal det igen i morgen. Som trøst købte jeg bagefter Emmylou Harris’ seneste, “All I Intended To Be”. Det ville være synd at sige, at Harris har udviklet sig meget siden hun og Lanois lavede “Wrecking Ball”. Som – selvfølgelig – er en enestående god plade. Men alligevel: det er sørme smukt.

Her er nummer 1 på cd’en, “Shores of White Sand”, live i Letterman:

Og her er “Goodbye” fra “Wrecking Ball”:

Har genoptaget læsningen af “Kongen vender tilbage”, som jeg sidste gang forlod cirka midt i appendikset. Det er, tænker jeg, dog alligevel for fjollet at gå i stå dér. Specielt hvis jeg har tænkt mig at læse “History of Middle-Earth”.

Projektstatus

Har i dag været på eventyr i Nordbyen i Randers – nærmere bestemt i Jennumparken, hvor jeg havde et møde med den flinke beboerkoordinator. Som introducerede mig for en flink dame – der hed Wagner til efternavn. Og gav mig visitkort med billeder af Ayse og Zeliha, to projektledere i parkens Samlingshuset, der begge ligeledes ser meget flinke ud. Forleden talte jeg over telefonen med Sükrü Ertosun – nyindvalgt til byrådet for Socialdemokraterne, nuværende købmand, tidligere buschauffør og medlem af/formand for et væld af råd, foreninger og udvalg – som tilbød sin hjælp, trods politisk travlhed. I det hele taget: mit projekt har været i gang i en måned nu, som primært er gået med metodeovervejelser og formulering af diverse spørgeskemaer. Jeg er først lige gået i gang med rekruttering, og jeg har 0 deltagere indtil videre. Men alle, uden undtagelse alle, jeg har været i kontakt med – sprogskoleundervisere og andre undervisere, kulturcenterfolk, beboerkoordinatorer, projektledere etc. – har været overvældende hjælpsomme.

Nu er det weekend, og jeg vil gå på biblioteket og aflevere en meget kedelig bog om Henry Purcell. Jeg klarede tre sider. Min sidst færdiglæste bog – som til gengæld ikke var kedelig: ”Billy Budd. Fortopsgast”. En Judashistorie til søs. Af Melville.

FORM på DR1

Indslag om Kulturhistorisk Museum Randers’ særudstilling om Richard Nissen, FORM, i aftenens udgave af “Hvad er det værd?” på DR1 kl. 19.30.